De fleste danskere oplever strømsvigt sjældent. Når det sker, er det som regel kortvarigt – en time, måske to. Men for nogle husstande og virksomheder kan selv et kortvarigt udfald have alvorlige konsekvenser. Frysere med store lagre af mad, medicin der kræver køling, eller produktionsanlæg der ikke kan stå stille. Det er i de situationer, at backup-strøm pludselig ikke er et luksusspørgsmål.

Hvornår giver det mening at sikre sig?

Der er forskel på at bo i en bylejlighed og at drive en gård eller et mindre landbrug. På landet kan strømforsyningen være mere sårbar over for storme og tekniske fejl i elnettet. Lange afstande til nærmeste transformerstation betyder, at udbedringen kan tage tid. Tilsvarende gælder for virksomheder, der driver serverrum, køleanlæg eller produktionslinjer – her kan selv få timers nedetid betyde betydelige tab.

For private husstande med ældre familiemedlemmer, der bruger elektrisk medicinsk udstyr, er sagen endnu mere konkret. Strøm er ikke bare komfort – det kan være en nødvendighed.

Hvad er et nødstrømsanlæg?

Et nødstrømsanlæg er en samlet løsning, der sikrer strøm til en bygning eller et anlæg, hvis det normale elnet svigter. Det består typisk af en generator – drevet på benzin eller diesel – samt elektronik der sørger for, at overgangen fra normalt net til nødstrøm sker så glat og hurtigt som muligt. Avancerede anlæg med ATS (Automatic Transfer Switch) kan registrere et strømsvigt og starte generatoren automatisk, uden at nogen behøver gribe ind.

Anlæg fås i forskellige varianter til både 230 volt og 400 volt, hvilket betyder, at de kan tilpasses alt fra en almindelig husinstallation til trefasede erhvervsanlæg.

Diesel eller benzin?

Valget af brændstof har praktisk betydning. Benzingeneratorer er typisk billigere i indkøb og lette at anskaffe brændstof til. De egner sig godt til kortvarig og lejlighedsvis brug. Dieselgeneratorer er som regel dyrere at købe, men mere brændstoføkonomiske og bedre egnede til længerevarende drift. De bruges derfor ofte i erhvervsmæssige sammenhænge, hvor man forventer, at generatoren kan køre i mange timer ad gangen.

Et tredje spørgsmål er kapaciteten. Det er vigtigt at kortlægge, hvilke apparater og systemer der skal forsynes under et strømsvigt, og derefter vælge et anlæg med tilstrækkelig effekt. En undervurderet generator kan overbelastes og i værste fald beskadige det udstyr, den er sat til at beskytte.

Installation og lovgivning

Et nødstrømsanlæg er ikke noget, man bare sætter til stikkontakten. Tilslutning til husets faste installation skal udføres af en autoriseret elektriker og skal overholde gældende el-installationsregler. Særligt ved anlæg med automatisk start er det afgørende, at installationen er korrekt udført – fejl kan i yderste konsekvens udgøre en risiko for elinstallatører og serviceteknikere, der arbejder på nettet udefra.

Det er derfor en god idé at kontakte en fagmand allerede i planlægningsfasen, så anlægget dimensioneres og installeres korrekt fra start.

En investering med et klart formål

Et nødstrømsanlæg løser ikke et problem, man oplever hver dag. Men for dem, der har brug for det, er det en investering, der giver ro i maven – uanset hvad vejret eller elnettet finder på. Det handler grundlæggende om at have en plan for de situationer, man håber aldrig opstår, men ikke kan tillade sig at ignorere.